(4.47/5.00)
Kundeservice
Konto
0
Kurv
0
Wishlist
Children at home? Check out the outdoor toy ideas from EXIT Toys.
03 april 2020

Børn derhjemme? Tjek ideerne til udendørs legetøj fra EXIT Toys

De fleste af os skal uventet arbejde hjemmefra, og børn kan ikke gå i skole mere, hvilket har vendt op og ned på vores normale dagligdag. Det udfordrer os til at finde en ny balance derhjemme. Desuden kan du ikke underholde dine børn hele tiden, fordi du også skal nå at arbejde. Balladen opstår eksempelvis, når de keder sig.

 

Heldigvis kan de stadig gå udenfor. Derfor er vores tip nr. 1: hyg jer med at lege udenfor! Det er perfekt til at sikre en ekstra daglig dosis D-vitamin, og du kan stadig holde øje med dit barn fra terrassen, mens du arbejder. Når dine børn er lidt ældre, kan de selv holde sig travlt beskæftiget med at lege udenfor i den friske luft. Har du brug for inspiration? EXIT Toys har valgt nogle sjove ideer til udendørs leg til dig:

Forhindringsbane med udendørs legetøj

Hvem elsker ikke et udfordrende forhindringsløb? Tag alt udendørs legetøj med ud, og lad børnene lave deres egen forhindringsbane. Lav banen ved hjælp af taburetter, borde, ringe, reb og trampoliner: alt hvad man skal gå over, under eller rundt om fungerer som en forhindring. Brug et stopur for at finde ud af, hvem der er hurtigst. Dejlig aktiv underholdning!

 

For lidt variation kan I lave vandstafet med spande. Det er rigtig god spas på en varm sommerdag. Anbring en stor tom spand for enden af banen. Lav derefter huller i en lille spand, og fyld den med vand. Klar, parat ... Af sted! Børnene skal løbe så hurtigt som muligt for at hælde så meget vand som muligt i den store spand.


Children at home? Check out the outdoor toy ideas from EXIT Toys.

Sand- og vandlegetøj

Børn elsker under alle omstændigheder sand- og vandlegetøj. Det stimulerer ikke kun deres sanser, men lærer dem også at lege sammen. Gode gamle klassikere som "Aben i midten" og "Dåseskjul" er også sikre hits. Flere sjove ideer:

Vand-dart

Tegn et stort dartbræt på væggen med kridt. Lav cirkler, og skriv pointene inde i dem. Kast en våd svamp mod dartbrættet for at score disse point. Et af børnene holder styr på pointene og får selvfølgelig lov til at råbe: "et hundrede og firs ...!" Det er altid skægt.

Vandkunst

Som en lille variation kan I lave vægkunst med vand. Giv dit barn nogle store pensler eller ruller. For at gøre det endnu bedre skal du fylde malerbakker op med vand. Det gør det hele meget ægte. Derefter er det bare at gøre penslen våd og "male" løs. Efter et par minutter tørrer det, og børnene kan starte forfra med et nyt kunstværk.

Afleveringslegen

Alle stiller sig op på rad og række med en plastikskål. Kun den allerførste skål i rækken fyldes med vand. Personen foran skal tømme sin skål bag ryggen over i den skål, som personen bagved står med. Ikke kigge! Klarede du det? Så stiller du dig op bagerst i køen. Nu er det så den næste persons tur. Spildte du vandet? Så er du ude af spillet.

Skattejagt

Har du en sandkasse? Skjul alle mulige "dyrebare" genstande i sandet, såsom gamle smykker eller indpakkede godbidder. Lad barnet/børnene søge efter dem. Sørg for, at der er masser af skovle, børster og andre ting, der kan bruges til at grave. Piraterne har mistet deres skattekiste. Vil du hjælpe dem med at søge efter den, før de tager ud på havet igen?


Children at home? Check out the outdoor toy ideas from EXIT Toys.


Lav magisk sand

Vidste du, at det virkelig er let at lave dit eget magiske sand? Bland otte kopper mel med en kop babyolie. Nu kan legen begynde med små bageforme. Ungerne kan lege i sandkassen, eller de kan sidde udenfor omkring et lavt picnicbord. EXIT sand-, vand- og picnicbord fra EXIT Toys er for eksempel et velegnet bord til små børn at lege ved.

Lad dem vælge deres egen aktivitet

Selvom det er fint at hjælpe børnene lidt på vej, er det også vigtigt for dem, at de selv finder ud af, hvad de vil lege. Lad dem lave en liste eller en tegning, hvis de ikke er så gamle. Hvis de selv har fundet på en leg, så vil de helt sikkert synes den er sjov nok til at holde dem beskæftiget i længere tid. Saml alle ideerne i en stor krukke. Hver gang nogen keder sig, er der mulighed for at trække et forslag til en aktivitet.

Leg og lær samtidig

Hjemmeundervisning? Hvordan gør man det? Børn kan lære på mange forskellige måder hver dag. I kan spille et brætspil eller lave mad sammen. At dyrke jeres helt egne grøntsager og urter er også en god måde at stifte bekendtskab med forskellige ingredienser på. Du har ikke brug for en stor have til dette. Du kan f.eks. nemt dyrke tomater, jordbær eller radiser i et plantebord. Leg og lær samtidig!


Children at home? Check out the outdoor toy ideas from EXIT Toys.

Gå en tur efter aftensmaden

Regelmæssighed er en af de velkendte faktorer i børneopdragelse. Børn har behov for rutiner. Dette får dem til at føle sig trygge og sikre. Lav struktur i din dag ved at udføre visse standardaktiviteter. Gå en tur efter aftensmaden hver dag, så holder du dig også sund og i form. Bliver det mørkt? Så er det endnu nemmere at aktivere børnene. Giv dem en fakkel, og lad dem lyse rundt i mørket. Spændende!

Mere information? Ring, mail eller chat med os!

Har du yderligere spørgsmål om vores udendørs legetøj? Så siger du bare til! Kontakt os via chat, ring på 0808 - 31185, eller send en mail til info@exittoys.com. Vi vender tilbage til dig inden for 24 timer.

Børn derhjemme? Tjek ideerne til udendørs legetøj fra EXIT Toys
Skrevet af: Laura
header.logo

Velkommen til EXIT Toys!

Vores hjemmeside bruger cookies. Vi bruger funktionelle, analytiske og sporingscookies til at analysere trafikken på vores hjemmeside og tilpasse indholdet. Dette gør det muligt for os at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.

Ved at klikke på 'Tilpas' kan du læse mere om de specifikke typer af cookies og tilpasse dine præferencer. Ved at klikke på 'Tillad alle cookies' accepterer du brugen af alle cookies. Du kan finde flere oplysninger i vores cookie-politik.

Tilpas cookies

Nødvendige cookies er nødvendige for at holde websitet funktionsdygtigt. Disse cookies sikrer blandt andet, at du kan se billeder, logge ind og bestille varer. Uden disse cookies er dette ikke muligt.
Ved at indsamle analytiske cookies forstår vi bedre, hvordan vores hjemmeside bruges. Med disse data kan vi tilpasse vores hjemmeside for en optimal brugeroplevelse. Indsamlingen af disse data sker anonymt.
Marketingcookies bruges til at følge besøgende på de forskellige sider, de besøger. Formålet er at vise relevante oplysninger og annoncer til disse brugere.
Tilpas
Tillad alle cookies
Tillad valg
header.logo

Modtag 5% rabat

Hold dig opdateret med interessante tilbud og sjove nyheder!

Luk
Tilmelding